Vin er en fællesbetegnelse for alkoholiske drikke fremstillet ved gæring af druer, som er bærrene fra forskellige arter af vinstok.

Indholdsfortegnelse 1 Vintyper 2 Vindistrikter 3 Servering/behandling 4 Fremstilling af vin 5 Historie 6 Emballage 7 Se også 8 Fodnoter

redigér Vintyper

• Rødvin, lavet på blå druer med skaller.
• Hvidvin, lavet på afskallede druer.
• Mousserende vin, hvidvin med brus. Champagne fra Reims.
• Hedvin, sød vin med lidt højere alkoholindhold end de øvrige typer.
• Portvin, hedvin fra området omkring Douro-floden i det nordlige Portugal.
• Maderia, hedvin fra øgruppen Madeira nord for Kanarieøerne.

Typerne har så tilpas forskellige egenskaber, at de i praksis betragtes som helt forskellige drikke.

redigér Vindistrikter

Traditionelt er der blevet dyrket kvalitetsvin i Frankrig, Italien, Spanien, Chile, Portugal og Tyskland m.fl. Blandt mindre kendte europæiske vinproducerende lande kan nævnes Bulgarien, Ungarn, Rusland, Grækenland og Rumænien.

Førende distrikter i Frankrig

• Alsace
• Bordeaux (bl.a Pauillac, Margaux, St. Estèphe, St. Julien, Pomerol, St. Emillion, Sauternes)
• Bourgogne (bl.a. Gevrey Chambertin, Chambolle Musigny, Pugliny Montrachet, Pommard, Corton, [Volnay], Vosne Romanée)
• Champagne
• Loire (bl.a. Sancerre, Pouilly Fumé, Touraine)
• Rhone (bl.a. Chateauneuf du Pape, Beaumes de Venise, Côte Rotie, Hermitage)

Førende distrikter i Italien

• Piemonte (Barolo, Barbaresco, Nebbiolo)
• Toscana (bl.a. Brunello di Montalcino, Rosso di Montalcino, Vino Nobile de Montepulciano, Carmignano, Chianti Classico)
• Veneto (bl. Amarone, Ripasso, Recioto, Valpolicella Superiore)
• Lazio (bl. Frascati)

Førende distrikter i Spanien

• Priorat
• Ribera del Duero
• Rioja

Førende distrikter i Tyskland

• Mosel-Saar-Ruwer
• Rheingau

Førende distrikter i Australien

• Barossa Valley
• McLaren Vale

Førende distrikter i USA

• Californien
• Washington (Oregon Valley)

Fra 1990'erne er disse lande i stigende grad blevet udfordret af nye vinproducerende lande som Australien, Chile, Sydafrika og Argentina. Disse lande tilbyder en kombination af sødmefuld smag, lave priser og letfattelig kommunikation - en kombination, der tilsammen har vist sig at være en alvorlig udfordring for de europæiske vinbønder. Fransk vins markedsandel i Danmark er således faldet fra ca. 65% i 1985 til lidt over 30% i 2005 (kilde: Dansk Supermarked).

redigér Servering/behandling

Glas: Vinglas bør krumme indad, så duften (bouquet'en) koncentreres i glasset. Desuden bør de være klare, så vinens farve kan vurderes. De bør de være så store, at de fyldes en tredjedel. Så er der plads til at duften kan samles i glasset og til at slynge vinen i glasset; det fremhæver duften.

Temperatur: Rødvin ved stuetemperatur og hvidvin direkte fra køleskabet? Begge dele er et problem.

Kraftige rødvine smager bedst lige under stuetemperatur, og lettere rødvine bør være 15-16 grader.

Hvidvine smager bedst ved 10-12 grader. Otte grader hvis der er tale om en mousserende eller sød vin.

Flasken må hellere være lidt for kold end lidt for varm, når den kommer på bordet, for vinens temperatur stiger hurtigt, når den bliver skænket op i glasset.

Iltning: Iltning opnås ved omhældning på en karaffel. Eller en anden ren og lugtfri beholder og tilbage på flasken igen.

Som hovedregel er det ikke nødvendigt at dekantere vin. Men det kan i to tilfælde være en god ide:

1. For at fjerne bundfald. Nogle vine udvikler bundfald, som er ubehageligt at få i glasset. Derfor dekanteres ældre vine ofte inden servering. Bundfaldet skal blive i flasken.

2. Iltning. Unge, kraftige vine kan via iltningen få rundet eventuelle kanter af. Efter en kraftig iltning vil de være mindre bastante og udvikle langt mere duft.

redigér Fremstilling af vin

Fremstillingsprocessen:

1. Dyrkning af druer
2. Høst
3. Gæring m.v.
4. Fadlagring (kan udelades)

I nogle tilfælde bruges ståltanke til lagring. Dette gør ofte, at vinen virker mindre tung, når den nydes.

1. Aftapning
2. Flaskelagring (kan udelades)

Første og anden fase kaldes vinavl. Resten kaldes vinproduktion.

Nogle forhold, der har betydning for vinens kvalitet:

• Druesorter
• Jordbundens karakter
• Druestokkenes alder
• Druestokkenes plantningstæthed
• Sol
• Vind
• Dagtemperaturer
• Nattemperaturer
• Nedbør
• Modningsgrad ved høst
• Høstudbytte pr. hektar
• Omhu ved sortering af druer
• Gæringstemperatur
• Blandingsforhold mellem forskellige druesorter
• Anvendelse af nye egefade
• Oprindelse af egefadene

redigér Historie

Arkæologiske fund viser, at vinens historie går 5.500 år tilbage i tiden, hvor vin dyrkedes i det vestlige Iran. I antikkens Athen fejredes den nye vin med festivalen Anthesteria. Ved forårets komme blev templerne afspærret med reb, og borgerne smurte deres døre med tjære og holdt sig indendørs, mens de smagte på vinen. Alle fra treårsalderen, også slaverne, fik blomsterkrandse i håret og måtte tømme en kande ny vin. Aristofanes forsikrer, at "de havde alt": Sofaer, puder, dyner, parfume, prostituerede, småretter og kager, dansere og sangere. Det er den athenske fejring, der kom nærmest vor jul. Athenerne frygtede, at keres (= spøgelser, der holdt til udenfor bymurene) fartede rundt i gaderne under festivalen, og først ved solnedgang, når den nye vin var behørigt smagt, vovede de at åbne dørene og råbe: "Bort med jer, keres, for Anthesteria er omme!" ^[1]

redigér Emballage

Vin fås overvejende i flasker af mørkt glas. Det mørke glas beskytter vinen mod lys. Mange vindistrikter har tradition for at bruge flasker med en bestemt form og farve.

Flasken lukkes med en korkprop, men propper af andre materialer er på stærk fremmarch, da kork har kan ødelægge indholdet, hvis den er inficeret. De mange nye vinproducenter, der er skudt op i de senere år, er en anden årsag til de nye skruelåg: der er mangel på kork af god kvalitet.

Trods det dårlige ry som billige vine på papkartoner har, er kvalitetsvin på karton med tappehane, Bag-In-Box i fremgang.

Ofte er det kvalitetsvin der kommer i 3l kartonner med hane. Vinen kommer normalt på flaske og produceres i begrænset mængde, for at holde prisen oppe.

Overskudsvinen bliver i sjældne tilfælde til ”papvin”, under et andet navn.

3L/5L kartonen, med indvendig pose og hane er måske den bedste opbevaringsform for vin. Fri for lys og iltning, så den kan holde sig i lang tid efter åbning. Den kan hældes på en karaffel.

redigér Se også

• Almindelig Vin - botaniske oplysninger.
• Ønologi - studiet af vin.

redigér Fodnoter

Wikimedia Commons har billeder og/eller lyd med forbindelse til: Vin

agencja reklamowa poznań digital nachrichten Canon CLI-8BK meble kraków apartamenty w wilanowie
Randki płatności internetowe błyskawiczne odchudzanie domeny tworzenie stron firmy umowy dziecko
komunikacja miedzyludzka • dania dietetyczne • sz • portal big • aminokwasowy • 16 • cm • iartykulypl • munderingen • szydełkowanie • gry dla dzieci • powiększanie biustu • platforma forex • przyprawy • hulajnoga