Tiberen (på italiensk: Tevere, latin: Tiberis) er med sine 406 km Italiens tredjelængste flod efter Po og Adige. Floden har sit udspring i Fumaiolobjerget i Appenninerne ^[1] og følger derefter et løb mod vest, indtil den løber ud i det Tyrrhenske hav via to grene, den ene ved Ostia-Isola Sacra mod syd, og den ved Fiumicino mod nord. Tiberen afvander et område på ca. 18.000 km². Det var ved denne flods bredder at byen Rom blev grundlagt.

Livius fortæller, at Tiberens navn, der på latin oprindeligt var Albula (af alba = hvid) og Rumon på etruskisk, ændrede sig til ære for Tiberinus, kongen af Alba Longa, der druknede i floden. Tiberinus blev derefter regnet som Tiberens gud, og floden skal så, ifølge Livius, have fået navn efter ham. Den første stavelse i navnet Tiberen kan være en parallel til keltisk dubr, der betyder "vand", som i Dublin. Og flodens navn menes at være ophav til fornavnet Tiberius, der kom på tolvte- eller trettendeplads blandt drengenavne, og har været i brug også i nyere tid. Det etruskiske modstykke til navnet Tiberius var Thefarie, mens Tiberen på etruskisk hed Thebris. ^[2]

redigér Malariaen

Tiberen skabte grundlag for udbredelsen af malariamyggen, der klækkedes ud i de fugtige områder, hvor floden periodevis gik over sine bredder. I Lazio-regionen, hvor Rom ligger, var to tredjedele af befolkningen kronisk malariasyge i 1896. Flommen i 1900 var en af de største, der nogensinde have oversvømmet landskabet ved Rom, og hovedstaden og sumpene syd for byen udgjorde et af de to hårdest ramte malaria-områder i Italien. Frihedshelten Garibaldi gik ind for en storslået plan om at lede floden udenom byen, men han tabte dette sit sidste slag. I stedet for påbegyndte man i 1907 et næsten lige så storslået projekt: Man rev skurene langs flodbredden og rejste glatte, skrånende mure der kontrollerede vandmasserne. ^[3]

Tiberen var tæmmet, ^[4] men romersk byhistorie er fuld af beretninger om tidligere oversvømmelser. Bådfontænen foran Den Spanske Trappe, kaldet Barcaccia (= den gamle pram), skal være til minde om en båd, der under en oversvømmelse drev helt op til pladsen, hvor trappeanlægget mere end hundrede år senere blev opført. ^[5] Ved siden af indgangen til kirken Sant'Eustachio, er der en inskription til minde om en oversvømmelse i 1495. ^[6]

redigér Tiberøen

I året 293 f.Kr skal pesten have hjemsøgt Rom, og senatet sendte en delegation af præste og læger til Epidauros i Grækenland i håb om at få hjælp fra Asklepios i hans tempel der. Svaret fik de ved at en af templets hellige slanger krøb om bord i skibet romerne var kommet med. ^[7] Delegationen rejste hjemad, lyksalig over sådan en ære, og skibet skal ikke være mere end ankret op i Tibermundingen, før slangen gled ned ad skibssiden og krøb ind i sivet på Isola Tiberina - Tiberøen. Romerne tolkede det som Asklepios' ønske om et tempel på stedet, så det blev rejst, og ved den samme anledning skar de øen til, så den fik form af et skib, til minde om fartøjet der fragtede Asklepios' slange til Rom. Midt på øen rejstes en obelisk, der skulle forestille stormasten. Templet blev viden kendt, og syge kom fra udlandet for at spørge lægerne til råds, og drikke af det undergørende vand, der endnu kommer op i en brønd i Bartolomeus-kirken. I lighed med modertemplet i Epidauros blev det romerske Asklepios-tempel kendt for sine drømmekure, muligens fremkaldet ved opium eller hypnose. Slangerne var tildelt en bestemt rolle i kuren, og trenet op til at spille med tungen over det syge sted. Hunde blev ligeledes viet til Asklepios og dresserede til at slikke det syge sted. ^[8]

I dag rummer den lille ø stadig et sygehus. Det bærer navnet Ospedale Fatebenefratelli (= Hospitalet Gør-godt-brødre), og regner sig som verdens ældste sygehus. Øen fik første gang rendende vand i 1588. Først fik de vandavgiften halveret, men året efter besluttede byrådet, at da det meste af vandet gik til pleje af patienterne, skulle de fattige munke få vandet afgiftsfrit. ^[9] I sygehusets kælder er der ruiner af flere templer. Det ene, fra år 194, er viet Jupiter, og lige ved ligger templerne for Fauno og Fauna. Fauno skal ha været konge i Latium for længe siden, og med sin kone Fauna fik han børn demonbørn, der lignede geder. Der var også et alter til sabinernes gud Semo-Sancus, der fik de tidlige kristne til at tro, at det drejede sig om magikeren Simon Magus. ^[10]

Kirken San Bartolomeo ^[11] er rejst over Asklepios' kilde, 80 meter under jorden, og foran alteret står der en stenvase med vand derfra. Kirken blev oprindeligt bygget i 999 af den tyske kejser Otto 3. til minde om hans ven, biskop Adalbert af Prag (født 956), der havde forladt sit bispesæde for at blive benediktinermunk i Italien, blev dræbt og parteret, og kanoniseret det følgende år. ^[12] I kirken opbevares en del af hans legeme. Der er også relikvier efter San Bartolomeo, ^[13], der siges at have været Jesu discipel Natanael, som også led døden på korset, og det er Bartolomeo, kirken har navn efter.

redigér Henvisninger

1. ↑ http://www.turismo.fc.it/_vti_g2_608.aspx?rpstry=30_
2. ↑ Concise Dictionary of World Place-Names, John Everett-Heath, Oxford University Press, 2005
3. ↑ Arnhild Skre: La meg bli som leoparden (s. 258), forlaget Aschehoug, Oslo 2009, ISBN 978-82-03-29187-6
4. ↑ http://www.personal.psu.edu/faculty/k/r/krt1/tiber.html
5. ↑ Jan Hansen: Roma (s. 184), forlaget Press, Oslo 2009, ISBN 978-82-7547-319-4
6. ↑ http://roma.andreapollett.com/S1/roma-c1.htm
7. ↑ http://www.isolatiberina.it/W_Testi_41.pdf
8. ↑ Ranveig Eckhoff: Italienske hemmeligheter (s. 128), forlaget Press, Oslo 2002, ISBN 82-7547-105-2
9. ↑ http://www.garden-fountains.com/fountains-of-rome/fate-bene-fratelli-hospital.htm
10. ↑ http://books.google.no/books?id=j2tO2riYlSkC&pg=PA257&lpg=PA257&dq=fauno+isola+tiberina+temple+jupiter&source=bl&ots=1zwwnNhpxQ&sig=SPLeLXnpdvJyTqKX9dxrTS9Jc5Q&hl=no&ei=GjrYS4OsPMKCOPLU7YwH&sa=X&oi=book_result&ct=result&resnum=2&ved=0CA8Q6AEwAQ#v=onepage&q&f=false
11. ↑ http://images.google.no/images?um=1&hl=no&tbs=isch%3A1&sa=1&q=san+bartolomeo+isola+tibertina&aq=f&aqi=&aql=&oq=&gs_rfai=&start=0
12. ↑ Pål Bang-Hansen: Roma (s. 151), forlaget Damm, Oslo 2005, ISBN 82-04-09733-6
13. ↑ http://www.12apostlesofthecatholicchurch.com/bartholomew.html

Stub Denne artikel om et vandløb eller en sø er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.

wędkarstwo podręczniki szkolne klasa 1 christineandmark mapa Jak leczyć nerwicę kurs angielskiego
Śmieszne filmiki Dom ogród dzieci wool scarf domy drewniane lustra sklepowe kody pocztowe
iportal time • red hot chili peppers • portal big • podlac • 44 • sysomi • fantastyka • rock folk rock • my popularne open24h • szydełkowanie • darmowe programy • darmowe programy • darmowe programy • Galeria firm produkujących firany oraz zasłony. • Pobierowo