Nationalsang
En nationalsang eller nationalmelodi er en oftest patriotisk sang eller et musikstykke, som skal symbolisere landet ved officielle eller folkelige begivenheder. En nationalsang kan være formelt anerkendt af myndighederne i et land eller uden formel anerkendelse være i anvendelse som nationalsang.
Med udviklingen af nationalstater op igennem det 19. og 20. århundrede har de fleste lande valgt en nationalsang, som gerne synges sammen med andre sange i den nationale sangskat.
Nationalsange anvendes blandt andet ved officielle lejligheder som statsoverhoveders besøg i andre lande og i forbindelse med sportsarrangementer, hvor deltagernes landes nationalsange enten spilles eller synges, før den sportslige del af arrangementet begynder, eller hvor den vindende deltagers nationalsang spilles i forbindelse med præmieoverrækkelsen. I nogle lande synges nationalsangen i skoler, før undervisningen begynder.
I en del lande findes også regionale nationalsange, hvor delstater eller andre subnationale enheder har deres egne officielle eller uofficielle nationalsange. Tilsvarende findes der også internationale organisationer, fx EU, der har en nationalsang.
Nationalsange har ofte form af hymner eller marcher. I Latinamerika bruges normalt mere operaagtige stykker. Enkelte lande bruger en fanfare.
Hvis nationalsangen har mere end ét vers, er det almindeligt, at man kun synger det første (i Tyskland dog det tredje). Den gennemsnitlige varighed af en nationalsang er ca. ét minut. I lande, hvor der er mere end ét officielt sprog, findes der normalt en version på hvert af de officielle sprog, blandt andre Belgien, Finland, Schweiz og Sydafrika. Der findes flere eksempler på lande med fælles nationalmelodi. Eksempelvis har Finland og Estland nationalmelodien til fælles, mens nationalsangene har hver sin tekst. Der er ligeledes flere lande, som anvender den samme melodi som Storbritannien, men med forskellig tekst.
Den engelske side har en liste over lande og deres nationalsange.
redigér Danmark
Danmark har én nationalsang: Der er et yndigt land skrevet i 1823 af Adam Gottlob Oehlenschläger og en kongelig "national"sang Kong Christian stod ved højen mast skrevet i 1779 af Johannes Ewald.
Ved ikke-militære sportsbegivenheder i udlandet afgør de sportslige specialforbund selv, hvilken nationalsang der benyttes. “Der er et yndigt Land” synes at være den oftest foretrukne. Det er samtidigt også den de hovedbestanddelen af danskere betragter som deres nationalsang.
“Kong Christian” benyttes ved officielle lejligheder såsom kongebesøg, flådebesøg, militære sportsstævner og højtideligheder i al almindelighed, hvor medlemmer af kongehuset eller den danske eller fremmede regering er til stede i embeds medfør, eller hvor Danmarks ambassadør giver møde i egenskab af Danmarks repræsentant, f.eks. ved overrækkelse af akkreditiver.
Eventuelt kan man anvende “Kong Christian” efterfulgt af “Der er et yndigt Land”.
redigér Færøerne og Grønland
På Færøerne anvendes Tú alfagra land mítt med tekst af Símun av Skarði og musik af Peter Alberg. I Grønland bruges Nunarput utoqqarsuanngoravit med tekst af Henrik Lund og musik af Jonathan Petersen.
redigér Se også
| Wikimedia Commons har billeder og/eller lyd med forbindelse til: |
- Anthem (sang) - Engelsk komposition af en, ofte, religiøs tekst
- Kong Christian stod ved højen Mast - Kongelig dansk nationalsang
- Der er et yndigt land - Danmarks nationalsang
- Blæsten går frisk over Limfjordens vande - Nordjyllands svar på en nationalmelodi
- Tú alfagra land mítt - Færøernes nationalmelodi
- Nunarput utoqqarsuanngoravit - Grønlands nationalmelodi
meble kraków szkoły policealne materace image hosting suknie ślubne producent
przeprowadzki zagraniczne mapa do nokia 5500 wypożyczalnia samochodów zabawki dla dzieci Szkolenia żeglarskie Kuchnia przepisy
lit pop nauk • komedie romatyczne • informacje onlines • premia • sport • abba • my popularne open24h • openbsd • darmowe gry • odzyskiwanie danych • gry • Planujesz zakupić meble do swojego pokoju? • Galeria firm produkujących firany oraz zasłony. • Pobierowo • Mieszkania Łódź Mieszkania Łódź Mieszkania Łódź